Free Web Hosting Provider - Web Hosting - E-commerce - High Speed Internet - Free Web Page
Search the Web

The Martini D'Oro Tounament

På Aeroroad Ballfield Stadium afvikledes i August The Atamon Golden Heart, som er første omgang i den internationalt meget omtalte turnering The Martini D'Oro Tournament . Fornuftigt dansk sommervejr gav ideelle baneforhold og betingelser for kroketspil i verdensklasse.

Deltagerne (der var 7 spillere) gik til buerne med en koncentration, som kun elitespillere kan frembringe.

Godt støttet af flere veltempererede glas af den fantastiske Martini D'oro var der fart over kuglerne, som pløjede sig raskt gennem banens buer.

Udbrudsforsøg fra Bodolf Hansen allerede først på banen blev godt forhindret af en glimrende underhæls-vækkrokering fra Peter Haahr Hansen. Samme PHH blev desværre grebet af samme trang til at rykke fra hovedfeltet - han har nok kun sig selv at takke for at han hurtigt lå bagerst igen. Jooooh - spillet bølgede frem og tilbage, og kun ved at krokere Per Møller Jensen, Bodolf Hansen og Peter Haahr Hansen på pinden fik man spredning i spillet.

De kvindelige deltagere udmærkede sig - og dette især ved obstruerende spil omkring krydsbuerne midt på banen. Det var tydeligt at netop deres taktik gik ud på at trætte konkurrenterne - dels ved blide vækkrokeringer og smugpåhældning af Martini D'oro i konkurrenternes glas. En kendt taktik som dog ikke slog til på denne dag - nogen egentlig trussel blev de desværre ikke. Jonna Jespersen har fået en mistbænk opkaldt efter sig (JJ catbench red.), idet en time af turneringen foregik ved denne for JJ's vedkommende - meget mindeværdigt.

Efter to timers hård fight, kom dagens dark horse Jesper Nørregaard til de afsluttende buer - godt presset af Peter Haahr Hansen som netop havde påbegyndt sin anden omstart efter en pindpåkrokering fra Laust Kristensen (dagens fighter red.). Jesper Nørregaard fik effektivt sat PHH på plads med en buskads-krokering og kunne nu koncentrere sig om slutpindkrokeringsindspillet. Konkurrenterne måtte se skuffet til imens Jesper Nørregaard fik overrakt trofæet "Den Gyldne Atamon" + et års gratis forbrug af det fremragende produkt

På kølleskalaen fra 1 til 10 får denne kamp 7 køller